Procedure og prispolitik


Før du kontakter os !

For at kunne holde nedenstående prisniveau, beder vi vores kunder om en vis tålmodighed med hensyn til ekspeditionstiden. For det første vil vi gerne gøre vores arbejde ordentligt - og ikke blot udvælge " den første og bedste" og for det andet er autobrokers.dk - som nævnt andetsteds - en HOBBYVIRKSOMHED !

Proceduren er således : Via vort store og vidt forgrenede netværk, udvælges bilen på baggrund af vores ønsker. Vi sørger for at bilen kommer til Danmark på betryggende vis. Vi sørger for dansk toldsyn samt bilsyn. Ligeledes sørger vi for afgiftsberigtigelse hos Told/Skat.

Bilerne sælges herefter til fast pris, hvorfor køber ikke løber nogen risiko med efterregninger fra Told/Skat, når de handler biler med os.

Vi hjemtager ligeledes biler på bestilling - herunder naturligvis også "almindelige familiebiler" - og tilbyder vores kunder tilkøb af vores ydelser ( rådgivningspakker ) igennem hele processen. Hermed kan man selv bestemme på hvilket niveau, man ønsker at gøre brug af vores knowhow - og hvor man ønsker selv at gøre en indsats.

Priser for nettoindkøbspris op til 8000 euro / eller tilsvarende værdi i US dollars, samt lidt om hvordan vi arbejder :

For at starte en "sag" op ( udvælgelse, "anslået" afgift til Told/Skat, kontakt til sælger mv. ) faktureres altid et "opstartsgebyr" på kr. 2.500,00 + moms ( startpakken ).

Når detaljerne er aftalt med sælger - og prisen er forhandlet på plads, skal denne have sine penge. Dette kan ske på forskellig vis - men vil typisk finde sted via Sydbank ( bankoverførsel ). Alternativt - og hvis vi har ærinde i samme region - tager vi selv ned og betaler direkte til sælger.

Alt efter i hvilket land bilen befinder sig - samt på hvilken måde den fragtes til Danmark - beregnes herefter et "fragtgebyr". Dette er i sagens natur forskelligt, men vil typisk ligge på kr. 6.000,00 + moms ved afhentning i f.eks. Tyskland ( transportpakken ).

Såfremt man ønsker vores medvirken ved henholdsvis toldsyn, bilsyn og afgiftsberigtigelse hos Told/Skat - tager vi et fast "berigtigelsesgebyr" på kr. 2.500,00 + moms ( berigtigelsespakken ).

Således har man, med os på sidelinien, fået skaffet sin "drømmebil" hjem fra f.eks. Tyskland til bilens nettopris, samt fra kr. 11.000 + moms i honorar til autobrokers.dk.

Hvor meget tror du selv, at du sparer i "normal forhandleravance" ?


Idet vi forudsætter at den relative besparelse følger nettoindkøbsprisen - er vores priser på dyrere biler følgende :

Køb op til 10000 euro / modværdi US dollars, tillægges dkr. 1.000,00 + moms pr. "pakke"

Køb op til 15000 euro / modværdi US dollars, tillægges dkr. 1.500,00 + moms pr. "pakke"

Køb over 15000 euro / modværdi US dollars, tillægges dkr. 2.500,00 + moms pr. "pakke"


Forretningsbetingelser iøvrigt